2

Klassisk musik… for unge?!

Posted by nicedane on 12. november 2012 in Udenfor kategori |

Fredag d. 8/10 var vi inviteret til en times klassisk koncert i DRs Koncerthus. Koncerten var lidt anderledes, idet den var henvendt til unge fra en række ungdomsuddannelser. Billetterne (som normalt koster 300-400,- kr.) var også gratis i dagens anledning.
Vært for koncerten var Jakob Riising, som du måske kender fra DRs Ramasjang. Han gjorde det enormt godt og sjovt. Ifølge ham var klassisk musik virkelig på vej som den helt nye cool trend blandt unge (!). Han havde bla. en konkurrence efter belgisk tilsnit, hvor man kunne vinde en knallert 45, hvis man som tilskuer greb dét stykke rå kyllingefilet som han servede med en tennisketcher nede fra scenen !! Quizzen faldt dog fra hinanden, da hans medhjælper pludselig måtte styrte ud, da han var ved at tisse i bukserne.

 

Ja, som man måske kan høre var det en lidt anderledes eftermiddag i Koncerthuset. Vi nåede dog også at høre det store symfoniorkester spille kendte klassiske værker og bla. filmmusik fra Harry Potter.
En sjov og eftermiddag, der dog kun havde lokket to elever (og tre lærere) med fra GPH…

 

2 Comments

Comments are closed. Would you like to contact the author directly?

Copyright © 2011-2021 GAP bladet All rights reserved.
This site is using the Desk Mess Mirrored theme, v2.5, from BuyNowShop.com.